|
Baz Luhrmann: Romeo+Juliet (1996) |
|||
 |
 |
 |
 |
| Luhrmann's
velvalgte chorus: CNN-reporteren som histo- riens alvidende fortæller. jvf. afsnit 6.2 |
Fair Verona - i så fald forfal- dets skønhed. Nedslidt Mexico city, selv merkantilismens lar- mende tegn er skrammede. jvf. afsnit 5.4.2-3 |
Mercutio's
præsentation - den amerikanske hverveplakat er lige for. Blikket kontant, uden vanvid. Hans approach til livet ligeså direkte. |
Hos
Luhrmann ser vi ikke kom- battanterne blive ramt - vi ser det i deres venners, deres drabsmænds og deres egne øjne. |
 |
 |
 |
 |
| Point of
no return: Mercutios død - 'and soundly so'. jvf. afsnit 5.3. og 6.1 |
Aubade
anno 1996 - ingen pu- ritanisme, men der spilles be- vidst på de unges blufærdig- hed; og på sengekantkliche- erne. jf. afsnit 44 & 6.3 |
Stadig
morgenscenen - velgø- rende, også dramaturgisk, som de nøgne ansigter gør bil- ledet ukunstlet og almindeligt. |
Mantua -
en billedvirkning af håndfast symbolvirkning: en ør- ken, bogstaveligt talt. jf. afsnit 5.4.2. |
 |
 |
||
| Billederne
er taget direkte fra DVD'en. |
Dramaturgisk
er det næppe en god idé at forsænke Ju- liets gravmæle med en gulv- lem - det synes Luhrmann hel- ler ikke... jf. afsnit 4.3. |
Det er
Luhrmann, der vender billedet på hovedet - klar sym- bolik for situationens drama- tiske omvendthed - jf. billedet før fra aubade-scenen. jf. afsnit 5.2. - slutningen |
|
| TIL NÆSTE BILAG | |||