|
Franco
Zeffirelli: Romeo and Juliet (1969) |
|||
 |
 |
 |
 |
| Verona
Walls er næsten på- trængende til stede lige fra forteksterne - jf. afsn. 5.4.3 |
Mercutio's præsentation - symbolikken næsten overvæl- dende: dødsmasken, skærs- ildens luer og endda Hamlet. jf. afsnit 5.3.1-2 |
Mecutio
rammes under Rome- o's arm. Fægtescenerne ud- nyttes dramaturgisk hos Zef- firelli til at vise overgangen fra komedie - sportslig leg - til tragedie - blodig alvor. jf. afsnit 5.3.2 & 5.5 |
Point of no
Return - 'and soundly so' - Zeffirelli har in- gen hæmninger hvad angår romantikken hér, om det så er en dramaturgisk kliché som scenetrappen, lader han Mer- cutio slæbe sig op ad den for at dø. jf. afsnit 5.3.2 |
 |
 |
 |
 |
| Romeo
og Juliet overtræder historiens 2. tærskel (2. plot- point) komediens traditionelle kulmination: brylluppet. jf. afsnit 5.4.5 og 5.5 |
Aubade
anno 1969 - filmisk nyt endda den mandlige nø- genhed 'på mode'... jf. afsnit 4.4 |
Hos Zeffirelli
ingen trang til at halvskjule Juliet's gravmæle med en gulvlem. Iøvrigt er podiet som det meste i filmen rimeligt historisk/antropolo- gisk korrekt. jf. afsnit 4.3 |
'O happy
dagger' - det kom- plementære er Shakespeare's men 1969 og hippietiden for- nægter sig ikke med de døde unge elskende i rendyrket yin-yang-tegn. jf. afsnit 7.1. |
| Billederne er
taget direkte fra DVD'en. |
|||
| TIL NÆSTE BILAG | |||